Magnesium i syrer

Du kan bruge magnesium til at finde ud af, hvor stærk en syre er. Når et lille stykke magnesium kommer ned i en syre, frigives der brint, som bobler op. Kommer der meget brint, er det en stærk syrer.
Magnesium vil gå i opløsning i en syre. Det går hurtigt i en stærk syre, men langsomt i en svag syre.
Forsøget kan derfor bruges til at afgøre, om en syre er svag eller stærk.

Her har vi saltsyre til venstre og svovlsyre til højre. Man kan nemt se det lille
stykke magnesium i hvert reagensglas.

Der frigives brint, dvs. H₂.
Her er reaktionsligningerne:

Magnesiumsulfat og magnesiumklorid er salte. Et salt består af et metal og en syrerest.

Fortyndning af syrer

I dag har vi lavet forsøg med syrer.

Det brugte vi:

fortyndet saltsyre
indikatorpapir
glasspatel
10 mL måleglas
litermål
filtrer-papir
250 mL bægerglas

Sådan gjorde vi:

Vi tog et stykke filtrer-papir og lagde 4 små indikator-papirer på.
Ud fra dem skrev vi numrene 1-4.
Så tog vi glasspatelen og dyppede den i fortyndet saltsyre og dyppede så en dråbe over på indikator-papirerne.
Så fortyndede vi syren med 9 ml vand og så 90 ml vand og så 900 ml vand.

Derefter skulle vi måle pH-værdien på alle 4 stykker indikator-papir.

Resultater:

Fortynding__________________________pH-værdi
saltsyre fra flasken                                                    1
1 ml saltsyre i 9 ml vand                                           1
1 mL saltsyre i 99 mL vand                                      3
1 mL saltsyre i 999 mL vand                                    7


Det har vi lært:

pH-værdien bliver større når man fortynder en syre med vand.
Hvis man får syre på huden eller tøjet skal man skylle det rigtig godt, med rigtig meget vand

Elekteonik

vi har sat et kredsløb op med en amperemeter to polstænger med kobbertråd imellem. vi havde nogle forskellige

      U
I            R

Tyk kort kobber
Volt 1
ampere/I 3,3
1/3,3 =0,303

Tyk lang konstantan
Volt 2
Ampere/I 2,7
Ohm 1,33

Tyk kort konstantan
Volt 2
Ampere 2,7
Ohm 0,74

Tynd lang konstantan
Volt 2
Ampere 0,3
Ohm 6,66

Tynd kort konstantan
Volt 2
Ampere 1,1
Ohm 1,8

tyk og lang kobbertråd 5,2 ampere, 2 volt og modstanden er 0,385

tyk og kort kobbertråd 5,3 ampere, 2 volt og modstanden er 0,377

tynd og kort kobbertråd 3,9 ampere, 2 volt og modstanden er 0,513

tynd og lang kobbertråd 3,2 ampere, 2 volt og modstanden er 0,625

Destillatio

• Du skal bruge:

Rundbundet

kolbe

Termometer

Vinkelrør

Stativ

Hæve-sænkebord

Bægerglas

Reagensglas

Bunsenbrænder

To-hullet prop

• Formål:

At destillere rødvin, og udskille ethanol.

• Lav en opstilling som denne:

• Fremgangsmåde:

Hæld vand i bægerglasset og tilføj en isterning, for at holde vandet koldt. Sæt reagensglasset deri, og stil det på hæve-sænkebordet. Hæld rødvin i den rundbundede kolbe, og tilsæt pimpsten. Sæt den rundbundet kolbe i spænd i stativet, og en prop i toppen. Sæt et termometer i det ene hul, og et vinkelrør i det andet hul. Vinkelrører skal nå ned i reagensglasset.

elektricitet

Elektricitet

forsøg med forskellige kredsløb


du skal bruge:

- nogle pærer
- en strømforsyning med ledning
- nogle ledninger
- 3 lampebræt
- strøm

Alfa, beta og Gamma stråling

Biologisk virkning af ioniserende stråling

Cellerne er ikke lige følsomme iver for ioniserende stråling

Nerve og muskelceller har lav  følsomhed mens bloddannede celler, knoglemarven, slimhindeceller i tyndtarmen og celler i kønskirtlerne er mere sårbare

Kræft

Kræftceller mangler kontrol over celledeling

Forsætter en celle med at dele sig uhæmmet, vil der dannes en knude

Efterhånden som knuden vokser, og flere celler ødelægges, vil organet blive dårligere og til sidst holde op med fungere

De syge kræftcelle vinder over de raske celler i de organer de angriber

Årsagen kan være tilfældig mutation

Øjets hornhinde bliver skadet af alfa beta og gammastråling

Alfa kan ikke komme igennem huden men er farlige hvis de er inde, da de har stor ioniseringsevne

Beta er knap så farlige inde i kroppen

Gamma kan komme tværs gennem kroppen og er derfor farligst

Det periodiske system

Det periodiske system indeholder 8 forskellige hovedgrupper. I hovedgruppe 8 er ædelgasserne, og i hovedgruppe 7 er halogenerne. I det periodiske system er der også perioder, hvilket er de vandrette grupper. I disse perioder kan man kigge på hvert enkelte grundstof, og ved at kigge på atom nummeret kan man se lidt om atomets opbygning.  En udgave af et grundstof kaldes for alkalimetaller. Dette er når der kun er en elektron i den yderste skal. Hvis antallet af neutroner er varieret i de forskellige udgaver af stoffet, kaldes det for en isotoper